Krønges historie
Krønge, i Middelalderen; Krøgingæ, er Krøngesognets eneste By. Den bestod 1664 af 11 Fæstegaarde, der alle havde Part i Faursted Skov, 9 Fæstehuse, samt en Vejrmølle, der eksisterer endnu i ældgammel Skikkelse, idet den er en af Øens nu ret faatallige Stubmøller. Matriklen oplyser, at Bønderne i Tiende til Præsten maatte yde 1 af hver 20 Kærv Vinterkorn, 1 af hver 30 Kærv Vaarkorn og 1 af hver 10 Ungkvægshøveder. 1688 har Byen fremdeles sine 11 Fæstegaarde, men Husmændenes Antal er forøget til 12. Matriklen bærer følgende Paategning om Gaarde og Huse: ”Haver ligget til Søholt, men er nu udlagt til Kreditorene”. Forklaring herpaa er givet under Søholts Historie. Nu har Byen 5 Bøndergaarde, 2 Smaagaarde, 15 Husmandsbrug og 35 Huse med ringe Jordtilliggende. Faursted Skov, der ligger Syd for Røgbølle Sø og er paa 72 Hektar hører under Baroniet Sønderkarle. Sognets Skove Nord for Søen hører under Søholt. Skolen i Krønge er oprettet 1740. Skoleholderen fik i aarlig Løn tillagt 10 Rigsdaler i Penge samt i Naturalier 5 Td. Rug, 5 Td. Byg, Græs og Jord til en Ko og 4 Faar og endelig 20 Læs Tørv til Ildebrændsel for sig og Skolen. Skolehuset, der laa lige overfor Kirken var på 8 a 10 Fag. 1793 blev Skoleholderen tillige Degn* og stillede nu Fordring om en større Bolig, men blev afvist med den Besked, at hvi han ønskede Huset forlænget, maatte han selv bekoste det og Eftermanden skulde saa efter Taxation godtgøre Værdien af Tilbygningen, dog ikke over 100 Slettedaler. Derimod paalagdes det Ejeren af Søholt i Forbindelse med Skoledistriktets Beboere at istandsætte og vedligeholde det forfaldne Skolehus. Denne gamle Skole, der laa med Gavlen mod Vejen, eksisterer endnu; omkring Midten af forrige Aarhundrede blev der opført en ny Skolebygning med Facade mod Vejen, og den gamle Skole blev Udhus. 1908 blev de to gamle Skolebygninger solgt efter at der var opført en stor ny Skole og Forskole, der ved Ejendomsskyldvurderingen er ansat til 35.000.
Udskrift fra Rødby Købstad og Fuglse Herreds søndre del; C. C. Haugner, Nakskov 1928
----------------------------------------------------------------------------------------
Krykke Kilde, (Fuglse Herred, Krønge Sogn) har sit Navn paa Grund af, at de syge, som blev helbredte ved Vaskning i Kilden, kastede deres krykker ved den. Rhode meddeler, at ”Kirken var i sin Tid helliget Vor Frue og skylder maaske de daværende, før saa berømte Kilde, sin Oprindelse. – Kirkens største Mærkelighed er Kalken givet af Dronning Margrethe.” Kalken findes nu i Nationalmuseet. Krykke Kilde har ikke hørt til i de videre Kredse berømte Helligkilder. Den havde meget klart og velsmagende Vand, og da den blev besøgt, samledes der en god aarlig Indtægt. Kirken skal også have heddet Krykke Kirke.
Udskrift fra Lolland-Falsters historiske Samfund; Aarbog XII 1924
--------------------------------------------------------------------------------------
* De gamle Degne var ikke altid i deres Væren præget af deres kirkelige Kald, hvilket bl.a. fremgaar af følgende: Jens Jyde og Niels Fynbo i Krønge havde 1558 gjort sig skyldig i Tyveri fra Fru Alhed paa Krøngegaard. Hun var blevet enig med Jens Degn i Bursø om, at de skulde slippe med at betale hver en Daler; men Degnen havde afkrævet dem hver 6 Daler og tog, da de ikke kunde betale, deres Gods. Genistregen blev opdaget, og ved kgl. Rettertingsdom af 11. August 1557 blev Degnen dømt til at give Godset tilbage, miste de 2 Daler, han havde betalt Fruen, og rømme Sognet.
-----------------------------------------------------------------------------------
Krykkekilde, Krønge
Sted: Nord for Krønge kirke, i næsten lige linie fra den blændede norddør, i skellet til Søholts marker, ca. 100 meter fra kirkegårdsmuren findes kilden. Den er nu i en cementrørs-brønd, efter dræning for ca. 65 år siden. Den er omgivet af rester af gammel stensætning.
Historie: Krønge kilde var i den tidlige middelalder berømt viden om for sin helbredende kraft. De valfartende gav deres skærv til Jomfru Marias ære, og for de indkomne gaver blev kirken bygget, siger overleveringen. Den var indviet til Jomfru Maria, "Vor Frue". Kildens navn er opstået af de mange krykker og stokke, der blev efterladt af pilgrimmene, efter kildebesøgene og ofringen. Det omtales også, at der holdtes kildemarkeder i Krønge.
-------------------------------------------------------------------------------------
Skolehuset, Krønge
Skolehuset, der laa lige overfor Kirken var på 8 a 10 Fag. 1793 blev Skoleholderen tillige Degn og stillede nu Fordring om en større Bolig, men blev afvist med den Besked, at hvi han ønskede Huset forlænget, maatte han selv bekoste det og Eftermanden skulde saa efter Taxation godtgøre Værdien af Tilbygningen, dog ikke over 100 Slettedaler. Derimod paalagdes det Ejeren af Søholt i Forbindelse med Skoledistriktets Beboere at istandsætte og vedligeholde det forfaldne Skolehus. Denne gamle Skole, der laa med Gavlen mod Vejen, eksisterer endnu; omkring Midten af forrige Aarhundrede blev der opført en ny Skolebygning med Facade mod Vejen, og den gamle Skole blev Udhus. 1908 blev de to gamle Skolebygninger solgt efter at der var opført en stor ny Skole og Forskole, der ved Ejendomsskyldvurderingen er ansat til 35.000.
Udskrift fra Rødby Købstad og Fuglse Herreds søndre del; C. C. Haugner, Nakskov 1928
------------------------------------------------------------------------------------------
Midsommertræet i Krønge
Billedet af midsommertræet er fra før 1920, da det stammer fra bogen ”Dansk Folkekarakter” af Thorkild Gravlund, fra 1920. Bemærk sætningen af jern, der var usædvanligt på for denne tid, man brugte normalt risfletning. I dag bliver der brugt stensætning.
